Etiketter

lørdag den 26. januar 2013

Æble/avocadosalat

Denne er en kombination jeg lærte at lave, da jeg boede i Spanien og det smager fantastisk. Især for sådan en som mig, der elsker avocado.

til 2 personer

2 æbler
1 avocado
1 lille løg (gerne rødløg)

Skær det hele i tern og bland det. Hæld olivenolie og balsamicoeddike samt en smule salt. Rør rundt og det er klar til at spise!

Uge 5

Lørdag: Gryderet med ovnbagte kartofler og rødkålssalat

Søndag: Wienerschnitzler med brasede kartoftler og ærter

Mandag: Pastasalat med kylling (rest fra fredag)

Tirsdag: Forloren hare med kartofler og surt

Onsdag: Boller i karry. Tilbehør: Æble/avocadosalat

Torsdag: Suppe med nudler, kylling og porrer

Fredag: Indbagt kylling med pommes frites. Tilbehør: Råkostsalat

tirsdag den 22. januar 2013

Tomatsalat med en anderledes dressing

Den klassiske tomatsalat med balsamico dressing er altid god, men denne her dressing er en rigtig god variation.

Tomater og løg skæres i skiver.

Bland en dressing af:
1 dl olie
½ dl eddike
½ dl sukker
1 tsk salt
1 tsk paprika

Blend det med en stavblender og hæld det over tomaterne og løgene.

Tomatsuppe med tortillachips

Denne her suppe fik jeg oprindeligt serveret som en forret, men den kan også bruges som en hovedret. Så serverer jeg nemlig bare noget stegt kylling samt ris til. Så bliver den dejlig mættende.

Til 4 personer:
1 terning grønsagsbouillon
1 fint hakket løg
3 friske hakkede tomater
1 stor dåse tomatpuré
2 dåser flåede tomater
2½ dl madlavningsfløde
Chilipulver
Vand

Tortillachips

Kom de forskellige tomater, bouillon, løg og chilipulver i en gryde. Kog det i ca. 15 min. Tilsæt herefter fløden og vand (mængden afhænger af hvor tynd du vil have suppen) og kog yderligere nogle minutter. Smag til med salt og peber.

Når suppen er øst op i tallerken så knuses en håndfuld tortillachips henover.

søndag den 20. januar 2013

Bacon/kartoffelfad

I dag har jeg haft gang i en gammel opskrift fra gemmerne. Jeg havde helt glemt den, men den er ikke blevet mindre god. Jeg havde noget broccoli,der trængte til at blive spist, så det har jeg tilføjet opskriften og det vil jeg bestemt også gøre næste gang for det smagte godt.

200 g bacon
8-10 kartofler
1 rødløg
1 grøn peber
2 dl madlavningsfløde
1½ dl revet ost
salt, peber og muscatnød

Steg bacon og løg. Striml peberen, skær kartoflerne i skíver og del broccoliet i buketter. Kom det hele i et ildfast fad og bland det med osten. Krydr det og hæld fløden over.

Stil det i ovnen i ca ½ time ved 200 grader

Uge 4

Lørdag: I byen

Søndag: Bacon/kartoffelfad

Mandag: Spaghetti med kødsovs

Tirsdag: Pandekager

Onsdag: I byen

Torsdag: Arrangement på skolen

Fredag: Helstegt kylling med bagte rodfrugter